Drew Barrymore August Cover

Drew Barrymore har sin legende med sig overalt. Men det er en, hun bærer med nåde. I betragtning af hendes berygtede Hollywood -barndom kunne Barrymore være blevet med et par skridt i den forkerte retning til endnu en advarsel. Men det gjorde hun ikke, i stedet voksede hun op og afgørende skabte ikke kun sit eget arbejde - at flytte fra foran kameraet til bag det - men sin egen verden. Når det er sagt, er Barrymore ikke isoleret, fjernet eller overforsigtig. hvis du følg hende på Instagram, vil du huske sjove videoer af hende, der forlod metroen i New York City, der roste mandage af alle ting. Barrymores berømte optimisme forbliver udæmmet (der skulle nu være en daisy opkaldt efter hende), men i disse dage er den baseret på en meget rigere pragmatisme. Ved 45, Barrymore er mor til to døtre, Olive, 7 og Frankie, 6. Hun driver seks virksomheder: Flower Films, Beauty, Home, Eyewear, Kids og Hair. Selvom hun har et ubekymret image, er hun en selvsikker og detaljeorienteret beslutningstager (efter at have skudt

LAURA BRUN: Drew, hvad jeg synes er dårligt ved dig er, at du altid har været dig selv: nysgerrig, empatisk og positiv. Men hvad betyder "badass" for dig?

DREW BARRYMORE: Jeg ved ikke rigtigt, hvad det vil sige at være en badass - og jeg er ok med det. Vi lever i en æra, hvor folk vil være mere end én ting. Hvis du anvender dig selv og arbejder hårdt, er det her badassery kommer ind. Jeg elsker også at se ordet "badass" i en glad sammenhæng, som på dette omslag med et smil, et fredstegn og en skjorte, der siger "God nyhed." Det får mig til at føle, at jeg er på rette vej. Der er dette citat, jeg elsker, som Nancy Juvonen - min forretningspartner i 25 år og mit livs kærlighed bortset fra mine døtre - lærte mig: ”Usikkerhed er høj; tilliden er stille. ”

DB: Sig heller ikke bare, at du er noget - vær noget. Vær en lytter, vær stille og gør dine ting. Da vi lavede Charlies engle [2000], på en eller anden måde begyndte rygter om, at det ville være lort og sutte dårligt. Nancy sagde noget, jeg aldrig vil glemme: "Hvis vi gør vores job godt, så er det det, vi laver." Du kan ikke blive drevet af negativitet. Det er derfor, for mig, hvad der sker nu i verden ikke føles negativt; det føles forsinket. Folk vil have forskellige meninger om, hvordan de skal gå videre, og baseret på historien er der ikke noget, alle i verden vil være enige om. Men det ser ud til, at der er en kollektiv bevidsthed lige nu - en amerikansk og global opvågnen. Og jeg er studerende. Jeg lærer indtil tidens ende.

LB: Du er virkelig ubevidst om den måde, du projekterer dig selv på sociale medier. I stedet for at stille op på et billede, siger du i metroen: "Gudskelov er det mandag."

DB: Ja! Mandage har været så vild med. Men for mig er det ikke starten på en lang uge eller denne mammut, der er blå og frygtelig. Jeg har festet hele weekenden og arbejdet mig frem til et skum. Alle er tilbage på arbejde på mandag. Få det gjort, søn!

DB: Ja. Sociale medier giver alle en platform, men da jeg voksede op i Hollywood, hadede jeg sæbekasser. Så først tænkte jeg: "Jeg vil ikke give beskeder på den måde, og jeg er ikke sikker på, at jeg vil skrive meget, periode. "Der var ingen sociale medier, da jeg var yngre, men alt var meget derude om mig. Det var en fantastisk træningsplads - det var ikke nødvendigvis mit valg, men det var bedst ikke at sparke og skrige om det. Jeg var i et job, hvor det var fair spil for min adfærd at lave overskrifter, og jeg havde aldrig bitterhed eller en flis på skulderen om, hvordan mit liv gik. Jeg flyttede ud, da jeg var 14, og så var der en 20-årig periode, hvor jeg var meget stille. Jeg gik væk, tog mit liv sammen, tog mig af mig selv. Og det fik jeg nyd 90'erne, hvilket var pisse sjovt. Der var en dejlig midte i sandwich, der var lækker og helt uudnyttet. Du vidste ikke alt om alle - der var ikke teknologien til det. Derefter kommer du ind i 2000'erne med Y2K og alt bliver botlignende. Hvem ville have troet, at nogen ville skabe noget, der bogstaveligt talt er i enhver persons hånd? Jeg mener, det var ikke i George Orwells bog [1984], men det kunne lige så godt have været.

LB: Det er så meget at navigere. Men fortæl mig, i dit liv, hvad har givet dig mest stolthed?

DB: Selvfølgelig er jeg mest stolt af mine to døtre. Intet i mit livs rejse var som: "Det sker for dig." Og at få børn var ikke noget, jeg ville tage fejl. Så jeg ventede længe.

DB: Jeg er stolt over at være lidt fræk, lidt ufuldkommen, lidt bange, lidt menneskelig. Jeg synes stadig, at komedie er sådan en modgift mod de dårlige ting i livet. Når tingene er så vigtige og store indsatser, som denne gang i verden, spekulerer du på, hvordan du finder din stemme. Jeg skriver og taler, som om ingen læser eller lytter. Det betyder ikke, at jeg er ligeglad med, hvad folk synes; Jeg er en menneskelig velkomstmåtte. At forstyrre nogen er det sidste på jorden, jeg gerne vil gøre, men vi bør alle være pænere over for os selv. Ydmyghed og perspektiv er afgørende. Jeg fik nogle interessante eksempler på præcis hvad ikke at vokse op, men jeg var så heldig at følge folk, der vidste præcis hvad til gøre. Så selvom jeg er flov, når jeg styrter ned og brænder eller mister vejen, kommer jeg altid tilbage.

DB: Jeg ser ikke nyhederne foran dem, fordi jeg bekymrer mig om billederne. Men jeg tror heller ikke på at bringe dem op i nogen form for boble. Vi marcherede alle i kvinders marts. Jeg talte med en vidunderlig pædagog, Britt Hawthorne, og hun sagde, at hvis du taler med dine børn om George Floyd, så tal om, hvordan dette har påvirket verden. Det er ikke at blomstre tingene op på en urealistisk måde, men at fokusere på resultatet af noget.

LB: De er unge, men tror du, de føler dette globale humør? Stiller de mange spørgsmål?

DB: Frankie var allerede ude af skolen, da det skete, men Olives skole lægger altid alt på bordet uden at fortælle det til forældrene først. Så mens du kæmper med, hvordan du taler med dine børn om noget, går de ind og siger: "Vi har lige fået fortalt alt." De er meget bevidste, og vi læser mange bøger og diskuterer det. Olives lærer sagde: "Når du sidder omkring middagsbordet, skal du tale om det." Men Jeg er enlig mor - vi spiser rundt på den lille køkkenø og ser normalt en tegneserie og chatter. Jeg var som, "Åh min gud, når du sidder ned til en familiemiddag?" Mig og Norman Rockwell. [griner]

LB: I 1958. Når du serverer gryden! Lad os nu diskutere dit nye talkshow, som har et segment kaldet "Drew's News." Det er så godt et navn. Undervurder aldrig et rims kraft.

DB: Det viser sig, at mit navn spiller ord med mange ting. Vi har "Drew Got Mail", fordi jeg elsker sneglepost. Vi vil ringe til Groupon og se, om de vil gøre “Drewpon”. Du kan sige “dharmony” i stedet for eharmony. Det er uendeligt! Jeg er sådan en nyheds- og popkultur-junkie, men nogle gange bliver tingene bare formidlet meget negativt. Der er en måde at se på livet, der er bevidst og aktuelt, men også mangfoldigt.

DB: Nogen bad mig om at lave et show for et par år siden, men det lykkedes ikke. Det dukkede op igen i det forløbne år, og denne mulighed virkede bare rigtig. Blidt fjernsyn er virkelig vigtigt for mig-shows med en livsbekræftende tilgang, som Carol Burnett eller Hr. Rogers, der er legende og optimistiske, men stadig fulde af værdighed og respekt.

DB: Vi planlægger at starte med nyhederne. Jeg ville komme ind ad døre, fordi det føltes meget Mister Rogers 'kvarter. Vi besluttede at have dørene åbne udad - det er [energien], vi vil formidle.

LB: Vi er naturligvis ikke sikre på, hvornår livet vender tilbage til det normale i betragtning af COVID-19, men hvad er produktionens tidsramme? Og hvem vil du gerne have?

DB: Ja, det bliver presset tilbage, og vi tager os tid til at finde ud af planerne A, B og C. Der er to herrer, der arbejder som sikkerhedsvagter i CBS -bygningen, og jeg taler med dem hele tiden. Jeg vil helt sikkert bede dem om at komme på showet. Steven Spielberg, fordi han er så vigtig for mig. Hvis du tænker på et levet liv, overskrider han noget Hollywood. Han har lagt utrolige ting i verden og er tro mod sig selv. Jeg vil også gerne tale med Stephen King. Hans historier har helt andre toner, og jeg beundrer folk, der har rækkevidde. Jennifer Aniston, fordi, åh min gud, jeg elsker hende! Og jeg ville også elske at have Britt Hawthorne og [Black Lives Matter medstifter] Opal [Tometi] samt kokke og designere og folk, der arbejder i U.S. Postal Service. Jeg kan godt lide menneskelige interesser, der fremhæver vidunderlige og sjove ting, som folk laver ude i verden. Det behøver ikke alle at være "optimistisk, positivt!" Bare ting, der fungerer i verden.

DB: Der er et berømt citat [typisk tilskrevet Abraham Lincoln], som jeg ofte har tænkt på at blive til et neonskilt eller tatovere på mig selv: "Når jeg gør det godt, har jeg det godt. Når jeg har det dårligt, har jeg det dårligt. Det er min religion. "Det tror jeg så meget på.

DB: Jeg spiser virkelig rent og sundt, og jeg laver en times pilates mindst fire dage om ugen. Jeg skal arbejde så hårdt på ikke at være på størrelse med en bus. Og det er ok. Det er bare min rejse. Det er min karma. Jeg ved det ikke, måske var jeg tynd og ond i et tidligere liv. Bortset fra det, mellem homeschooling og arbejde, følte jeg mig meget overvældet i starten - og jeg hader at føle mig overvældet. Det var underligt at være mor og lærer og udbyder og ven. Jeg følte mig trist et stykke tid over, at jeg var alt, hvad jeg kunne tilbyde mine børn. Så indså jeg, at jeg var nødt til at komme ud under den. Jeg har så meget empati og tålmodighed for alle andre end mig selv, det er sygt. [griner]

DB: I disse tider kan du bare begynde at have det dårligt med dig selv. Jeg begyndte at tvivle på mig selv og slog mig selv. Så var jeg sådan: "Dette er midlertidigt." Det fortæller jeg også mine børn. Det er ikke normalt; det er den nye normal. Det er en læringskurve, og forhåbentlig sker alt dette af en grund. Timing er alt - og det er ikke tid til at fare vild; det er en tid at blive fundet.

For flere historier som denne, hentes augustnummeret af Med stil, tilgængelig på aviskiosker, på Amazon og til digital download 17. juli.