I begyndelsen af ​​2016 så jeg ud, som om jeg "levede drømmen". Jeg var en succesrig model på Manhattan. Jeg rejste verden rundt for at fotografere. Jeg var på reklametavler for GUESS og optrådte endda i Sports Illustrated's badedragt problem. Jeg gik til glamourøse fester og børstede skuldre med rappere, skuespillere og supermodeller.

Men i virkeligheden var jeg fyldt med usikkerhed og led af angst, der stammede fra den kritik, jeg modtog. Folk bad mig om at gøre ting som at sulte mig selv eller gå på skøre, 10-dages diæter, der kun indeholder væske, før skud. Jeg var bange for, at min krop aldrig var god nok, tynd nok. Det nåede til et punkt, hvor jeg levede af Marlboro Lights, sort kaffe og alkohol. Når jeg havde brug for at spise noget, spiste jeg junkfood, hvorefter jeg løb fra træningstime til træningstime i desperat forsøg på at brænde alt af, der havde rørt mine læber.

RELATEREDE: Brooklyn Nine-Nine Skuespillerinden Stephanie Beatriz om kampen mod spiseforstyrrelser

Dette var ikke noget nyt - jeg startede med at modellere i en alder af 13, da mange piger allerede kæmper med problemer med kropsbilledet. Jeg vænnede mig til at høre folk kritisere min krop på næsten daglig basis. Jeg troede, jeg havde udviklet en tyk hud. Når kommentarerne ville få mig til at føle, at jeg var hæslig og uværdig, ville jeg sige til mig selv, at det bare var sådan, branchen fungerede. Jeg troede, det var normalt.

click fraud protection
Nu, som 28-årig, indser jeg, at det ikke var det - og at det gjorde alvorlig skade.

På trods af min succes sidste år, sagde folk stadig til mig, at jeg aldrig ville virkelig lave det, medmindre mine hofter var under 35 tommer. Det var der absolut ingen mildhed med; det var "bare sådan det fungerede". Det blev alt, hvad jeg kunne tænke på. Det pres blev ved med at bygge og bygge inde i mig. Så en dag snappede jeg. Jeg brød sammen. Min angst tog overhånd. Efter 15 år med dette, sank jeg ned i en dyb depression, og forlod næsten ikke min lejlighed, medmindre jeg var nødt til det. Det føltes som om jeg havde mistet evnen til fysisk at fortsætte med mit liv. Jeg vidste, at jeg spurgte mig selv om det umulige, da min krop modstod at tabe sig mere, og mit sind modstod at håndtere det hele.

Jeg var nødt til at gå væk. Så jeg bad om en 10-dages ferie for at tage til min families hjem i Thailand. Og det var der, alt ændrede sig.

Jeg fandt et lokalt Muay Thai-motionscenter lige ved siden af ​​mit hus. (Muay Thai er en kampsport og Thailands nationalsport). For at være ærlig, så var jeg i starten stadig fastlåst i tankegangen om bare at prøve at tabe mig den vægt, jeg fik at vide, at jeg skulle. Træning hver dag blev til to gange om dagen - og så føltes noget anderledes. For første gang blev jeg bedømt på min præstation i stedet for mit udseende.

Jeg fandt ydmyghed i denne kampsport, hvor egoer blev efterladt ved døren. Disse mennesker var ligeglade med, om jeg var en model eller en læge eller en undsluppet straffefange - alt, hvad de ønskede, var, at jeg skulle vise lige så meget engagement i sporten, som de gjorde. Mine trænere opmuntrede mig til at blive stærkere i stedet for at kritisere, hvordan min krop så ud, mens jeg kæmpede.

Muay Thai blev så meget mere end blot en måde at tabe sig på. Det var min flugt, og det fik mig til at føle mig stærk. Jeg begyndte at blive forelsket i sporten og den person, den hjalp mig med at blive.

Det lærte mig også om ernæring. Det lærte mig at respektere min krop, hvis jeg ville præstere, hvilket betød forbrugende ægte næringsstoffer. Det var ikke let at tage de første bidder, at lære at spise måltider, jeg aldrig ville have drømt om at spise på min modeldiæt. Men til sidst lærte jeg, at mad ikke er en belønning for motion eller sult; det er brændstof til min krop.

Det lyder utroligt at sige, at mit liv vendte på 10 dage, og det gjorde det ikke. De første feriedage blev til ni måneders træning og ophold i en thailandsk træningslejr, hvor jeg tog et skridt tilbage fra modellering og helligede min tid, hjerte og energi til Muay Thai.

RELATERET: Rapper Vic Mensa bliver ærlig om sin kamp med mental sundhed

Jeg begyndte at tage på i vægt i muskler. Jeg tog over 30 lbs på, hvilket var så svært at forstå i starten efter at have brugt, hvad der føltes som et helt liv, på at prøve at være "mager". Jeg mistede ting, som jeg fik at vide var definitionen af skønhed- som et lårgab, fremspringende kraveben og synlige hofteknogler. I stedet, da jeg kiggede mig i spejlet, begyndte jeg at se ting som six-pack mavemuskler, en buet røv, tykke lår – ting jeg var blevet betinget til at tænke på som "uønsket". Men tal på en skala eller et målebånd begyndte at dukke op ubetydelig. Jeg var stolt af min nye muskuløse bygning. For første gang var jeg virkelig glad for bare at være mig. Jeg elskede at lære noget, jeg brændte for uden at føle mig dømt. Muay Thai fik mig til at føle mig fysisk og mentalt stærkere hver eneste dag.

Da jeg kom tilbage til New York, fortsatte jeg med det. Muay Thai er ikke kun en del af min hverdag nu, men også af hvem jeg er som person. Jeg har aldrig elsket mig selv mere. Selvfølgelig er der job, jeg ikke får, fordi jeg ikke har de 35-tommer hofter, men det er en risiko, som jeg vil tage for at prøve at gøre en forskel i branchen og i mit selvværd.

Jeg kæmper stadig, og vil sandsynligvis gøre det resten af ​​mit liv, med kropsopfattelse. Men min sport lærte mig at være glad og elske mig selv. Det hjalp mig med at få adgang til indre styrke, som jeg aldrig vidste, jeg havde, hvilket gav mig mulighed for at vende tilbage og tage stilling på min egen måde, når jeg var klar til at vende tilbage til modellering.

Nu nægter jeg at få skønhed dikteret til mig. For længe var jeg den usikre kvinde, der bladrede gennem siderne i et magasin og undrede mig over, hvorfor jeg ikke lignede de modeller, jeg så - og jeg faktisk var en af ​​kvinderne i bladet.

Muay Thai hjalp mig med at se, at skønhed handler om selvtillid, lykke og styrke. Det hjalp mig med at se, at det, der virkelig er vigtigt, er den kvinde, du er, ikke den kvinde, du ligner. Nu vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at opmuntre kvinder, der går igennem noget, som jeg gjorde, til at elske sig selv og deres krop. Jeg ønsker at se stærke, selvsikre, sunde kvinder som rollemodeller på reklametavler og i magasiner. Fordi at er smuk for mig.