Som mange 90'er børn brugte jeg en del sene nætter på at skræmme mig selv med fortællinger fra R.L. Stine's Gåsehud bøger. Fuld afsløring: det tog mig pinligt lang tid at genvinde modet til at gå ned til det nederste niveau af mine forældres hus efter at have læst seriens andet afsnit, Hold dig ude af kælderen. Blink et årti frem til min jobjagt efter gymnasiet, hvor mit 21-årige jeg stadig var en ivrig læser, selvom min smag i bøger havde udviklet sig ud over YA-sektionen – begyndte jeg at lede efter en udgivelseskoncert i Manhattan. Jeg tog imod et praktikophold hos Parachute Press, et "lille boutique-forlag", og dukkede op på min første arbejdsdag, usikker på hvad jeg kunne forvente. Alle forventninger blev overskredet, da jeg blev mødt med endeløse hylder af Gåsehud bøger og merchandise og en introduktion til en af ​​virksomhedens grundlæggere, Jane Stine, som gav mig en gennemgang af driften. "Min mand Bob er meget aktiv med den nye generation af læsere," forklarede hun.

"Bob", som det viste sig, var en forkortelse for Robert Lawrence Stine, alias R.L. Stine, selveste Stephen King af børnelitteratur. Ja, jeg stod på kontoret og var ansvarlig for at holde de karakterer, som jeg voksede op med, i live i dag. Parachute stod for produktionen og licenseringen af ​​mange serier rettet mod børn og voksne, bl.a

Gåsehud, Frygtsgade, og Mest spøgelsesagtigt. Mit job var at arbejde sammen med redaktionen og marketingafdelingen for at behandle papirarbejde i forbindelse med genoptryk og lave research til nye projekter. Jeg brugte sommeren på at gøre netop det, men også opsuge historier om, hvordan de originale fortællinger blev udviklet og observere hvordan Stines mesterligt skabte en verden, hvor det er spændende at være bange og endnu mere spændende at fare vild i en god Læs. Ja, arbejdet med dette lille, praktiske team gav mig et lynkursus i, hvordan bøger bliver trykt, men hvad Jeg tog virkelig væk fra oplevelsen var, hvordan Stine forvandlede sin passion for historiefortælling til en blomstrende karriere. År senere så jeg den passion i spil igen, da Stine (som tydeligvis har et par ting, der holder sig skema optaget) sagde venligt ja til at besøge den mellemskole, som min nu mand arbejdede for på det tidspunkt.

Da jeg hørte, at filmatiseringen af ​​den elskede serie (i biograferne nu, med hovedrollen Jack Black, ikke desto mindre) toppede billetkontoret under åbningsweekenden, det gav mig et alvorligt tilfælde af nostalgi, ikke bare for at have læst serien, som min generation voksede op med, men om sommeren brugte jeg på at genopleve magien ved dem bøger.