For første gang i 113 år tillader UPS sine medarbejdere at bære deres hår i naturlige stile, inklusive ansigtshår. Nyheden kommer efter, at den internationale shippinggigant udnævnte Carol Tomé som direktør tilbage i marts, hvilket gjorde hende til den første kvindelige direktør i virksomhedens historie. Tidligere var afros, fletninger, skæg, overskæg, der strakte sig ud over læbens fold, og synlige tatoveringer forbudt. Ud over de nye frisurer har UPS også gjort op med sin kønsspecifikke dresscode.
Wall Street Journal rapporterer, at afros, fletninger, krøller, spoler, dreadlocks, snoninger og knuder nu alle er tilladt. Hvad angår ansigtshår, er enhver stil OK, så længe den bæres på en "forretningslignende måde" og ikke forårsager sikkerhedsproblemer.
UPS fortalte New York Times at beslutninger kom fra medarbejderne selv, efter at Tomé "lyttede til feedback fra medarbejderne og hørte, at ændringer på dette område ville gøre dem mere tilbøjelige til at anbefale UPS som arbejdsgiver."
Virksomhedens erklæring fortsatte og sagde, "disse ændringer afspejler vores værdier og ønske om at have alle UPS-ansatte føle sig godt tilpas, ægte og autentisk, mens de yder service til vores kunder og interagerer med det generelle offentlig."
Teamsters, som repræsenterer UPS-arbejdere, sagde, at de var "meget tilfredse" med nyheden.
"Fagforeningen anfægtede de tidligere retningslinjer som for strenge adskillige gange gennem årene gennem klage-/voldgiftsprocessen og kontraktforhandlinger," sagde fagforeningen i en erklæring. "Vi har foreslået pænt trimmede skæg under flere tidligere nationale forhandlinger."
UPS' beslutning kommer bagefter CROWN Act (Creating a Respectful and Open World for Natural Hair) er blevet lov i syv stater. Loven, som blev vedtaget i stater som Californien og New Jersey og har passerede det amerikanske hus, er en del af en større bevægelse for at stoppe diskrimination på arbejdspladsen mod sort hår.
Ifølge Tider, i 2018, UPS indvilligede i at betale $4,9 millioner at bilægge en retssag anlagt af U.S. Equal Employment Opportunity Commission. Sagen hævdede, at virksomheden undlod at ansætte og promovere "muslimer, sikher, rastafarianere og andre, hvis religiøse praksis var i modstrid med dets udseendepolitik."
