Sikker på, eventyr har deres Prince Charmings, prinsesser og lykkelige evigheder, men "de er også mørkere end de fleste er klar over," siger Nikki Taylor, der står foran den Brooklyn-baserede synth-pop-gruppe Little Dagslys. "Grav forbi det søde, saccharinagtige ydre, og du vil afsløre en verden af underlighed." Bandet, der lånte deres navn fra en gammel engelsk fortælling, der passende blander letheden fra optimistiske pophooks med mørket af tungere, strengere sangtekster. Vi indhentede Taylor, som gav os scoop bag Hej Memory, bandets første album i fuld længde (som faldt i denne uge). Her er et uddrag af vores samtale:
Tillykke med udgivelsen – det er ude for verden at høre!Mange tak. Den har været klar i et stykke tid nu – vi afsluttede den i februar, så jeg er bare glad for, at alle endelig får chancen for at lytte.
Hej Memory's ti sange danner en kærlighedshistoriefortælling. Hvad var din inspiration?Da vi begyndte at arbejde på albummet sidste sommer, bragte vi en masse ideer ind, som vi havde arbejdet på hver for sig, og begyndte at se på alt. En af os havde en afslutning på et forhold, så det viste sig at være meget at skrive om, og som vi arbejdede igennem alt blev vi bevidste om at skabe en historiebue med karakterer, der kunne tage dig gennem albummet.
Hvem er nogle af dine musikalske påvirkninger? Jeg var heldig, at mine forældre har rigtig god musiksmag. Jeg kan huske, at min far satte en Neil Young-cd på og sagde: "Okay, det her er den bedste sangskriver nogensinde." Jeg elsker Neil Young, Tom Petty, Bob Dylan – jeg elsker amerikanske sangskriveres kanon og så også elektronisk musik. [Bandmedlemmer] Matt [Lewkowicz] og Eric [Zeiler] blev påvirket af electronica i begyndelsen af 2000'erne.
Vi har haft sangen "My Life" på repeat på kontoret. Hvad er historien bag det?Det handler om at gøre, hvad du har lyst til – en slags befrielsessang. Jeg havde en meget religiøs opvækst, men var altid den mærkelige knægt i klassen, der ikke ville købe ind i tingene og bevidst ikke adlød skoleuniformens regler. Det føltes vel bare tro mod mit liv, og jamen, livet fortsætter.