Olivia Holt om ugen i Kenya, der ændrede hendes liv

Dette år var travlt for mig. Jeg har brugt meget tid på at promovere min musik og arbejde på alle mine projekter, så jeg besluttede tidligt på året, at jeg ville gøre noget for en anden. Om det var at hjælpe i mit lokalsamfund i L.A. eller tage en tur til udlandet, vidste jeg ikke.

Tilfældigvis, samme uge, som jeg talte med en af ​​mine venner om, hvad jeg ville lave, kontaktede WE Movement-teamet mig og spurgte, om jeg ville tage til Afrika med dem. Jeg var faktisk lige ved at tage af sted i et par måneder for at skyde på stedet, men min mavefornemmelse og mit hjerte og mit sind var på samme side, så jeg vidste, at jeg ville få det til at ske.

Jeg lærte om WE-bevægelsen for to år siden, da jeg deltog i WE-dagen, en af ​​de begivenheder, de laver hvert år. Deres mission er fantastisk, fordi de arbejder for at få indflydelse både lokalt og globalt i lokalsamfund, der har brug for at have en stemme. Det var der, jeg fandt ud af de ture, de tager på hvert år til tre forskellige landsbyer – en i Ecuador, en i Indien og den i Kenya, som jeg besøgte, kaldet Maasai Mara.

Vores gruppe var lille – kun mig, min ven og et par fakulteter, der arbejder på WE – men vi var i stand til at udrette så meget på vores tur. På en uge hjalp vi med at bygge brønde til rent, filtreret vand samt nogle bygninger til en pigeskole kaldet Kisaruni All Girls Secondary School.

Mens vi var der, fik vi en rundvisning på campus, som var en af ​​mine yndlingsdele. Pigerne viste os cafeteriaet og laboratorierummene og alle de ting, de har lært. Det var utroligt at se alt det, de har opsuget ved at være på den skole. Sandsynligvis sagde 99 procent af pigerne, at de nu drømmer om at gå på universitetet en dag på grund af det.

Jeg var i stand til at møde så mange fantastiske mennesker, som åbent bød mig velkommen i deres landsby. De lærte mig, hvordan det var at gå på jagt efter mad dengang, og hvordan man laver rafikis, de perlearmbånd, som mamaerne skaber for at tjene til livets ophold.

Jeg fik så meget perspektiv af at være omkring dem. Der er mange ting, jeg føler, at vi tager for givet, og det kunne være noget stort, som vores uddannelse, vores helbred, luft, vi indånder, vandet, vi drikker, eller det kan være noget lille, som de sko, vi har på, eller tøjet på ryggen.

Da vi først ankom, var der alle disse små børn, der løb efter det køretøj, vi var i, og de grinede fra øre til øre med disse massive smil på deres ansigter og sagde "Jambo!", hvilket er hej i Swahili. De havde ingen sko på fødderne og meget lidt tøj. I løbet af natten bliver det koldt der, og der er ikke meget læ. Så det var en øjenåbner for mig.

Det gjorde helt klart en indflydelse på den måde, jeg håndterer tingene i mit liv nu, fordi jeg ved, at der sker så meget mere i verden end de udfordringer, jeg kæmper med.

Det lyder kliché at sige, at turen var livsændrende, men det er sandt. Jeg kan huske, at jeg tænkte, jeg vil hjælpe disse mennesker, og jeg vil lave en forandring for dem, uden at jeg indså, at de ville hjælpe mig og lave sådan en forandring i mit liv.

-Som fortalt til Jennifer Ferrise.

Fortsæt med at læse for at se flere snaps fra Holts tur. Og for mere information om WE Movement, besøg we.org.