Det er den tid på året igen. Hver vinter mødes vi alle for at se Akademiet afsløre det årlige Oscar-nomineringer og, i processen, afviser nogle af årets bedste film og forestillinger. 2023-listen var ingen undtagelse, hvor organisationen glemte adskillige notabiliteter (Viola Davis i Den kvindelige konge, men mere om det senere) og nominering af andre, som vi - i hvert fald i år - ikke engang har hørt om.
Getty billeder
Det er ikke alle dårligt for Akademiet. Shoo-ins for bedste mandlige hovedrolle - Colin Farrell for Banshees fra Inisherin og Austin Butler for Elvis (der er blevet sagt meget om Butlers fastholdelse af signaturen Elvis-drawl), samt deltagere til bedste film (Than Banshees af Inisherin, Tjære, Top Gun: Maverick, og Elvis), syntes at være en konsensus blandt seerne. Førstegangsnominerede Brian Tyree Henry for sin rolle i Causeway, samt comeback-barnet Ke Huy Quan for sin rolle i Alt overalt på én gang, også nappet offentlig støtte. Men når det kommer til bedste skuespillerinde - lad os bare sige, at alle overalt var forvirrede på én gang.
Både seere og kritikere har udtrykt tilbedelse og begejstring for Michelle Yeoh, som har medvirket i mere end 50 film og har modtaget sin første Oscar-nominering for sin fascinerende præstation i Alt overalt på én gang, at blive den første selvidentificerende asiatiske skuespillerinde til at gøre det. Veteran Oscar-nomineret Cate Blanchett modtog sin ottende nominering for sin meget omtalte rolle i Tjære. Efter de to begynder tingene dog at blive vanskelige.
De talentfulde Michelle Williams modtog nomineringen for bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation - som fik lidt til ingen buzz - i Steven Spielbergs semi-selvbiografiske projekt Familien Fabelman, en film, der også er optaget til bedste film. Så er der Ana de Armas’ nominering til Blond, en film, der har polariseret publikum med sin sensationelle og velsagtens udnyttende beretning om Marilyn Monroe. Efter dens debut udtrykte mange seere deres ubehag med ikke kun selve filmen, men med Ana de Armas' portrættering af Marilyn og hendes manglende evne til at droppe sin oprindelige cubanske accent til fordel for Monroes karakteristiske pustende coo (hvis bare de Armas havde været i kontakt med Austin Butler).
Den måske mest forvirrende deltagelse i kategorien for bedste skuespillerinde er Andrea Riseborough for sin rolle i Til Leslie, en film, som på grund af sin begrænsede udgivelse, det meste af befolkningen ikke havde hørt om før i sidste uge, hvor en en masse berømtheder begyndte pludselig at rose hendes præstation. Der var mange spekulationer om, at hvad der virkede som en beregnet, copy-and-paste besked på både sociale medier og i person (se: den identiske sætning "en lille film med et stort hjerte", der dukker op gang på gang) var i virkeligheden en samordnet PR skubbe. Selvom Riseborough selvfølgelig giver en blændende præstation, rejser det stadig spørgsmålet om autenticitet og gennemsigtighed i Oscar-processen. Bemærkelsesværdigt, en sandsynlig nominering blev helt udeladt: Viola Davis' rørende tur ind Den kvindelige konge.
Siden hendes breakout-rolle i 2009 Tvivl, som Meryl Streep grundigt roste trods sine mindre end 10 minutters skærmtid, har Viola Davis blevet nomineret til i alt fire Oscar-priser, hvilket giver showstoppende, scenestjælende præstationer hver. Det er hendes manglende nominering i kategorien bedste skuespillerinde og den komplette Oscar-uddeling for Den kvindelige konge, men det gør folk kede af det. Efter at have modtaget monumental ros og prale af en frisk vurdering på 94 % på Rotten Tomatoes, er det overraskende, at filmen fik nul nomineringer fra The Academy. Skuespillerinden Lashana Lynchs bevægende skildring mangler også især i kategorien Birolle.
Davis var ikke den eneste kvinde, der blev afvist af akademiet, som endnu en gang - seerne husker måske en evergreen one-liner fra skuespillerinden og programværten Natalie Portman — der var ingen kvinder nomineret i kategorien Bedste instruktør, på trods af Gina Prince-Bythewoods Den kvindelige konge og Sarah Polleys Kvinder taler høster rosende anmeldelser.
Akademiet udelader en film som Den kvindelige konge, en instrueret af og med sorte kvinder i hovedrollen, kan virke som en tilfældig fejl, men med historien om #OscarsSoWhite, denne tilfældighed er desværre ved at blive til et mønster.
