For Padma Lakshmi handler det ikke kun om maden

Padma Lakshmi overvejer sine dokuserier Smag på nationen med Padma Lakshmi at være et "lille show" - i hvert fald i sammenligning med hendes andet hitshow, Bravo's Top kok, som har samlet hele 42 Emmy-nomineringer. Uden den prangende redigering, der følger med et realitykonkurrenceprogram, de fjerne eksotiske lokaliteter og løftet om en storpræmie, er Hulu's Smag på nationen - som ser værten Lakshmi på kryds og tværs af Amerika for at fremvise regionale retter og fremhæve immigrantoplevelsen - går ud over maden og ind i historierne bag. Det er ikke et agn-og-switch-skema i sig selv, men Laskhmi håber, at seerne indser, at showet er mere end bare at feje madporno. I stedet insisterer hun på, at det handler om så meget mere.

"Maden er bare en trojansk hest. Det er bare en vej ind. Vi har en masse lækker, smuk mad i showet, men det er bare en undskyldning for at tale om dybere, ikke presserende, men bare dybere ting, bare virkelig dybtgående ting, der påvirker os alle," forklarer Lakshmi om showet, der udsender sin anden sæson på 5. maj. "Og jeg er meget heldig, at alle disse deltagere på vores show vil åbne op for mig og tage mig ind deres liv og fortæl mig nogle virkelig vigtige ting, der skete med dem, som er glædelige, men også smertefuld."

Denne smerte - og vedholdenhed, som enhver indvandrer ville tilføje - er tydelig i episoder, hvor Lakshmi laver mad sammen med cambodjanske familier i Massachusetts, blander halo-halo med filippinske iværksættere i Bay Area, eller fejrer med det larmende og stolte nigerianske samfund i Houston. Sikker på, det er en måde at vise de forskellige slags mad, som disse grupper bragte til Amerika (Lakshmi går endda til en drive-thru Jollibee i en episode), men hun bemærker, at de oplevelser, hun viser, de strabadser, som disse mennesker har udstået, er vævet ind i opskrifterne og traditionerne på en måde, som ikke kan realisere.

"Jeg tror, ​​det er vigtigt for folk at se, hvor meget arbejde der ligger i denne mad, især når man er i et andet land, der er langt, langt væk fra, hvor køkkenet kommer fra," siger Lakshmi og understreger, at mad på Smag på nationen er ikke nødvendigvis autentisk, men det er hovedsageligt amerikansk takket være de ændringer, der skulle foretages da immigranter ankom hertil og fandt sig selv kæmper for at få fingrene i de ingredienser, de vidste. I stedet tilpassede de sig. "Dette er ikke som den mest autentiske kinesiske opskrift fra Shanghai. Det er en tredje ting. Det er, hvad indvandrere, der for det meste er arbejderklasse, for det meste har fuldtidsjob, begge forældre, som forsøger at lave med de ingredienser, der er tilgængelige."

Og selvom det kan virke rimeligt at antage, at Lakshmi har set - og spist - det hele mellem at være vært for den første sæson af Smag på nationen, er på 20 sæsoner af Top kok, og rejste verden rundt som model, før hun overhovedet kom ind i den kulinariske verden, var der stadig nye oplevelser at hente. For første gang tilberedte og spiste hun nigeriansk fufu, som har en unik metode at nyde. Det sluges nemlig hel, uden at tygge.

"Der er selvfølgelig meget mad. Jeg har været madprofessionel og madskribent i 20 år, så der er meget, jeg gør ved godt. Også fra at rejse før som model. Men jeg har aldrig haft fufu før,« forklarer hun. "Og jeg ser mig selv som publikums repræsentant i showet. Maden ville ikke være med i Smag på nationen hvis jeg ikke syntes, det var godt at præsentere, men jeg ville have den autentiske oplevelse. Vores show er så ægte og så råt. Jeg havde aldrig fået egusi-gryderet før. Jeg havde aldrig haft fufu før. Jeg lærte at lave det fra bunden."

Ægte og rå? Det understreger hun Smag på nationen er et passionsprojekt, hvor hun har det fint med at skifte tøj i sin bil, have en skeletbesætning og udføre det gryntearbejde, der følger med at være vært og håndtere opgaver uden for kameraet.

"Smag på nationen er sådan et lille show. Det er den lille motor, der kunne, for vi kører rundt i tre SUV'er og varevogne,« siger hun. "Det er mit omklædningsrum. Jeg skifter ofte i min bil. Heldigvis ved jeg, hvordan man gør det gennem modellering."

Og fordi det er hendes stolthed og glæde, vil hun gerne vise den samme følelse med de steder, hun fremhæver. Hun forklarer, at hun og hendes besætningsspejdersteder, men at hun også får forslag (selvfølgelig) via DM — og hun er ikke sur over det.

"Jeg elsker også at gå til etniske madmarkeder. At gå gennem det supermarked i Houston var sådan en åbenbaring for mig, og jeg kan godt lide at fremhæve mor-og-pop-virksomheder," siger hun. "Jeg får rigtig mange forslag på mine sociale medier om, at du skal gå her, du skal gå der. Og nogle gange foreslog de endda steder som Dearborn at være sammen med araberne, hvor vi faktisk var sammen med dem under ramadanen i år."

Den forbindelse med sit publikum, som går hånd i hånd med maden, betyder, at hun bliver kontaktet uventede steder og bliver omfavnet af fans og seere, der ikke kan vente med at dele deres egne anbefalinger, historier og de følelser og minder, de har knyttet til måltider.

"Nogle af de mest overbevisende feedback, jeg har fået, som er så bevægende og meningsfuld, er fra almindelige mennesker, som denne fyr, som jeg ser hele tiden i fitnesscentret. Han kom hen til mig, og han siger: 'Jeg vil bare fortælle dig, jeg ser dit show. Og straks ringede jeg til min bedstemor, og jeg så det i telefonen med hende, fordi jeg er perser, og vi ser aldrig vores samfund på tv, eller vi bliver altid forvirrede med arabere," forklarer Lakshmi. "Det er klart, at de ikke er arabere. Den persiske kultur er en gammel, helt anderledes kultur. Og han sagde: 'Tak for det. Mange tak.'"

Den dybe mening er ikke kun forbeholdt seerne. Lakshmi forklarer, at under optagelserne har hun også oplevet, at hun bliver følelsesladet. At være sammen med mennesker, der har delt en lignende oplevelse som hende og været igennem den unikke situation, der følger med at være barn af immigranter og vokse op med at balancere identitet og assimilering, bragte følelser frem, hun ikke var forventer.

"Den cambodjanske episode er en, der var virkelig hård, for der er denne mor og datter, Sanori og Sany, og jeg går til deres hus og moderen taler knap engelsk, og hun ved ikke engang, om hun vil tale med mig," siger Lakshmi om at gå hen til hvert interview anderledes. "Og de lærer mig, hvordan man laver denne nudelsuppe kaldet nom banh chok, som vi laver og pakker for at tage med til templet som et offer. Og hun taler til mig, meget enstavelse, meget stille. Jeg får kuldegysninger nu, når jeg tænker på det. Det påvirkede mig virkelig."

Hun tager et øjeblik, for når det kommer til mad, handler det ikke altid om fest. Køkken og tradition er lige så lige en del af sorg som festlighed for mange kulturer rundt om i verden og til gengæld i Amerika i dag.

"Vi tog til templet, og min bedstemor var død bogstaveligt talt en uge før vi startede produktionen. Og jeg fløj til Indien i tre dage, hvilket er vildt, bare for at være sammen med min bedstemor. Og jeg fik hende at se. Hun opdragede mig dybest set, lærte mig at lave mad," fortæller Lakshmi. "Jeg kom tilbage, og inden for en uge var jeg på et fly. Det var godt, at jeg havde alt det her for at holde mig beskæftiget, men da vi gik til det tempel med den mad, og jeg hørte den buddhistiske chanting, det var første gang, jeg havde hørt chanting på sanskrit siden min egen bedstemor døde. Og jeg brød bare ud i gråd."

Det er det andet lag, som Lakshmi håber at dykke ned i med de nye episoder, som inkluderer stop i Appalachia, Puerto Rico og forskellige bydele i New York City. Hvert sted byder på opskrifter, men også en chance for refleksion.

"Jeg talte med cambodjanske flygtninge, som har mistet børn undervejs i junglen, som er døde af sult, da de flygter fra De Røde Khmerer. Jeg har talt med nigerianske amerikanske kvinder, der siger: 'Jeg ved ikke, hvorfor jeg skal håndtere al denne bagage, for jeg vidste ikke engang, at jeg var sort, før jeg kom til dette land. Jeg er nigeriansk. Jeg er nigeriansk amerikaner. Læg ikke alle de ting på mig," siger Lakshmi. "Så det er et vidnesbyrd for mine producere, der hjalp mig med at finde disse historier, men også for de faktiske mennesker på vores show, at de er villige til at åbne op på en så personlig, rå og sårbar måde."

Men Padma skaber ikke kun overskrifter for hendes shows. Sammen med tilbagelevering af Smag på nationen, det lykkes hende også at finde tilbage til modesamtalen nu, hvor en ny generation af modetilhængere opdager hendes røde løber-stil. Underkjolerne, de gennemsigtige kjoler og de typiske 90'er-styles, som hun bar, er tilbage - og hun er lige så overrasket som alle andre over at høre det.

"Jeg husker på filmfestivalen i New York, at jeg bar denne meget gennemsigtige spøgelseskjole, og jeg tror New York magasin eller måske New York Times, skrev en ting om det. Men herregud, alle kiggede,« siger hun og griner over mindet om at skabe overskrifter med noget så almindeligt nu som en ren kjole. "Jeg følte ikke, det var så stort en sag. Kate Moss bar også den rene sorte kjole et sted med bare nogle små underbukser. Og nu er den selvfølgelig tilbage. Så der går du."

De siger, at det, der kommer rundt, går rundt, især i trend- og modeverdenen, men Lakshmi holder sig til det, hun elsker og altid har elsket.

"Jeg har ikke ændret min stil i den måde, jeg klæder mig på. Jeg kan selvfølgelig godt lide at være aktuel og friske min garderobe op, men jeg klæder mig på samme måde, som jeg altid har gjort, da jeg var i 90'erne i 20'erne som model,« siger hun. "Jeg har så mange underkjoler. jeg elsker en god underkjole."