Til dato har der været 17 skoleskyderier i USA i år, hvoraf den seneste dræbte to elever på en højskole i Maryland tidligere på ugen. Trætte, teenagere - de primære mål for disse tragedier - er dukket op som nye ledere af våbensikkerhedsaktivisme.
[tiImage img-pos="4" image_style="684xflex" align="venstre"]
I dag var Emma Gonzalez, David Hogg, Cameron Kasky og andre skydeoverlevende fra Parkland, Fl., blandt de tusindvis af demonstranter, der deltog i Marts for vores liv i Washington, D.C.
VIDEO: Emma Gonzalez taler til March for Our Lives i D.C.
Blot en måned siden masseskoleskyderiet ved Marjory Stoneman Douglas High, der efterlod 17 døde, var det hensigten, at den studerende ledede march – og dens mere end 800 våbensikkerhedssøster marcherer over hele kloden – at lægge topartisk pres på Washington og krævede, "at et omfattende og effektivt lovforslag straks forelægges Kongressen for at løse disse våben [sikkerhed] spørgsmål," ifølge MFOL hjemmeside,
[tiImage img-pos="19" image_style="684xflex" align="venstre"]
Med stil talte med mødre og døtre, der marcherede i N.Y.C. om, hvorfor de gik på gaden, og hvordan det er at være studerende i Amerika nu.
»Jeg synes, det er rigtig trist, at voksne ikke gør noget. Børn skal tage det her i egen hånd og vise voksne, hvordan det skal gøres," siger Tanya Rakowsky, mor til Nina og Luke (billedet ovenfor).
»Vi vil ikke have, at de skal i skole skal være bange. Det skal være et sikkert sted. Jeg vil ikke have, at de engang skal vide, at det var en ting, da de er ved at gøre klar til børnehaven," siger Samantha Brown, mor til de 5 1/2 måned gamle tvillinger Jackson og Owen (billedet ovenfor).
"Det her er sket siden jeg gik i gymnasiet. Jeg ønsker ikke, at mit barn skal have den samme oplevelse,” siger mor Kara Bucy, som holder sin 1 1/2-årige søn Beckett.
"Vi gjorde [marchen] for [vores børn], fordi det ikke er noget, vi beskæftigede os med som børn, der voksede op i New York i 80'erne. Nu er vi bange for, at [vores børn] skal gå i skole. Og i 2018 giver det ingen mening at være virkeligheden. Oven i alt har vi sorte børn. Vi har farvede børn. Så der er andre samtaler, som vi har været nødt til at have med vores børn - især at have en dreng. [Våbensikkerhed] sammensætter alle de andre samtaler, vi har været nødt til at have. For deres sikkerhed og bevidsthed skal de samtaler være ret afstumpet," siger mor Robin Alston, der deltog i marchen med venner og sin 12-årige søn Max.
»Jeg er her bare for at protestere mod våben. [Jeg ønsker at se] strengere våbenkontrol og ikke flere slagvåben til masseforbrug. Våben, synes jeg personligt, burde afskaffes. Vi har meget våbenvold i USA, især på grund af mængden af våben, der er på markedet. Det giver bare ingen mening,« siger mor Ayanna Sorest, der deltog i marchen med sine to små sønner (billedet ovenfor).
"[Mine døtre] burde ikke bekymre sig om våben i deres skoler eller at have lærere til at bære våben for at beskytte dem. De skal ikke være bange for at gå i skole, at nogen kommer ud og slår dem ihjel. Det er forfærdeligt. Så det er derfor, jeg er her, siger mor Carmen Melendez, der deltog i N.Y.C. march med sine døtre Catalina og Camilla.
»Jeg føler, at jeg burde kunne gå i skole uden at bekymre mig om, at jeg bliver skudt. Jeg prøver bare at gå i skole for at lære. En bekymring for mig burde være mine karakterer, ikke at blive skudt, når jeg sidder i et klasseværelse,” siger Camilla John-Melendez, efter at hendes mor erklærer sin frustration over den nuværende tilstand af våbensikkerhed i Amerika.
"Vi vil gerne støtte alle eleverne," siger far Misael Sierra sammen med sin kone, Aquilina Sierra, og deres fjerde klasse Viviana. »Det er en realitet, der foregår i dagens verden. Og de bliver nødt til at lære. Vi kan ikke skjule sandheden. Du ser vold på tv, du hører vold i musik og endda i tegnefilm. Det er overalt."
Viviana sagde: "Jeg ønskede at komme for at støtte alle de studerende, der døde i Florida."
"Min ældre datter [12] og jeg forbruger en masse politiske nyheder, og hun er ret engageret i samtalen. Vi taler om alle disse spørgsmål, og hvordan det kom til at være, at der er så få restriktioner for våbenbevægelser i dette land. [Jeg tror] NRA vendte fortællingen og på en eller anden måde har overbevist folk om, at de, der går ind for våbenkontrol, ønsker at tage deres våben væk. Jeg forsøger ikke at tage folks våben væk. Jeg kan bare ikke se, hvorfor våben af militær kvalitet skal være på vores gader, og hvorfor der ikke tages højde for hver eneste pistol i dette land for,« siger mor Kiesha Sutton-James, som deltog i marchen sammen med sine døtre Nola og Shelby og vennen Robin Alston.
"Jeg tror, at liv er mere værd end våben," siger førsteårsstuderende Kayla Jade Rossow, der deltog i marchen med sin mor.
"Jeg respekterer, at folk har brug for det andet ændringsforslag. Det har jeg ingen problemer med. Men faktum er, at vores grundlæggere ikke forudså våben som denne, da de talte om at kunne have en milits. De talte ikke om at give folk AR-15'er," tilføjer mor Tracey Rossow. "Dette er en anden tid. Folk er nødt til at få hovedet ud af røverne og faktisk vedtage noget våbenlovgivning og holde op med at være bange for NRA. For faktum er, at der er flere mennesker, der ikke er i NRA end i NRA, og de skal lytte til os."
"Nok er nok. Jeg er træt af at græde, hver gang jeg tænder for nyhederne," siger mor Justine Keil, der deltog i marchen med sin søn Adam og hans venner. "Det giver ingen mening, især når man kommer fra England, hvor [våben] ikke er lovlige. Det er en svær samtale."
"Min treårige skulle ikke skulle lave aktive skydeøvelser i børnehave," siger far Kwaku Driskell, da han bliver spurgt, hvorfor han deltog i March for Our Lives i New York med sin kone, Maggie Fritz, og døtrene Beatrice Driskell, Nora Driskell og Camille Driskell.
Maggie tilføjede: "Jeg føler bare, at politikere sætter NRA over alt. Og [børnene er] dem, der lider under virkningerne af dette. Det er dem, der laver aktive skydeøvelser. Min tre-årig lavede en aktiv skydeøvelse i sidste uge. Det er skræmmende."